Hvad er en gamelan?

  • strict warning: Non-static method view::load() should not be called statically in /customers/a/1/c/javagamelan.dk/httpd.www/sites/all/modules/views/views.module on line 879.
  • strict warning: Declaration of views_handler_argument::init() should be compatible with views_handler::init(&$view, $options) in /customers/a/1/c/javagamelan.dk/httpd.www/sites/all/modules/views/handlers/views_handler_argument.inc on line 745.
  • strict warning: Declaration of views_plugin_style_default::options() should be compatible with views_object::options() in /customers/a/1/c/javagamelan.dk/httpd.www/sites/all/modules/views/plugins/views_plugin_style_default.inc on line 25.
  • strict warning: Declaration of views_plugin_row::options_validate() should be compatible with views_plugin::options_validate(&$form, &$form_state) in /customers/a/1/c/javagamelan.dk/httpd.www/sites/all/modules/views/plugins/views_plugin_row.inc on line 135.
  • strict warning: Declaration of views_plugin_row::options_submit() should be compatible with views_plugin::options_submit(&$form, &$form_state) in /customers/a/1/c/javagamelan.dk/httpd.www/sites/all/modules/views/plugins/views_plugin_row.inc on line 135.

Orkestret

En gamelan er et traditionelt orkester fra Indonesien hvor de fleste instrumenter slås med hamre: gonger og klangstave af metal (metallofoner). Ordet ‘gamelan’ stammer fra det javanske ord ‘gamels’, som betyder at slå med en hammer.

Instrumenterne i et gamelan-orkester udgør en samlet enhed, de er lavet som ét orkester og er stemt ens.

Der er mange forskellige gamelan-former i Indonesien med alt fra ganske små ensembler til de store hoforkestre på op til 30-40 musikere. Gamelanmusik fra både Java og Bali har vakt stor genklang i Vesten. Den balinesiske gamelan er meget hurtig, virtuos og kontrastfyldt. Den fascinerer mange musikere og komponister rundt om i verden. Javansk gamelan er langsommere og med et mere behersket udtryk. Den spilles i dag mange steder udenfor Java, både blandt professionelle musikere og i undervisningssammenhænge.

Det er muligt at se et javansk gamelanorkester på Nationalmuseets Etnografiske Samling. Dette orkester var en gave fra sultanen i Surakarta, Susuhunan Paku Buwono den 10. til Kong Christian den 10. 

Instrumenterne

Hjemmesiden her omhandler specielt den store centraljavanske hofgamelan som er domineret af bronze-instrumenter:

1. Forskellige former for bronze-metallofoner. Metallofonerne består af messingstave ophængt eller liggende over resonansrum. Her er to typer, den ene med meget tykke stave (demung, saron og peking) og den anden med tyndere (slentem og gender). Begge typer findes i forskellige størrelser, som klinger i forskellige oktaver. Antallet af disse instrumenter kan variere ganske anseeligt og tilpasses antallet af deltagere.

2. Forskellige former for stemte bronze-gonger, både liggende og hængende. Gongerne er typiske ved at have en central forhøjning, det er her man slår på gongen. Store gonger (gong og kempul) hænger i stativer, mens mindre gonger (kenong, ketuk, kempyang og bonang) ligger på snore i smukt udskårne og dekorerede trækasser. Der skal, for at der opnås en klanglig balance når orkestret spiller den traditionelle musik, være et nogenlunde fast antal store og små gonger.

3. Træinstrumenter (de stille instrumenter): fløjte (suling), xylofon (gambang) og strenge­instrumenter (rebab og celempung).

Sangere spiller sammen med de stille instrumenter. De kvindelige sangere synger som regel solo, mændene synger enstemmigt kor, de kan også deltage med klap og råb på særligt spændende steder.

Trommen er det ledende instrument, som angiver temposkift og overgange.

Hent folder om instrumenter fra bogen 'På Tværs af Musik'.

Musikkens struktur - en stram organisering

Den javanske gamelanmusik kan umiddelbart lyde forvirrende, men der er tale om en stramt organiseret musik uden egentlig improvisation. Musikken er frem for alt lagdelt. Der skelnes mellem:

Kernemelodien – som spilles på metallofoner. Den udgør musikkens fundament. Ud fra kernemelodien kan de øvrige stemmer afledes. Kun nogle af metallofonerne spiller kernemelodien helt slavisk, de øvrige instrumenter varierer den en smule, typisk ved for- eller flerdoblinger.

Kolotomien – en rytmisk ramme eller ostinat som markerer melodiens struktur. Det spilles på hængende og liggende gonger. Nogle kalder det ’maskinrummet’ fordi det er et lag som bare bliver ved med at køre uanset hvad der sker i resten af musikken.

Figurer omkring melodien - forsiringer af kernemelodien, fx antecipering eller interlocking – spilles på gongspil, tyndstavede metallofoner, xylofon og cither.

Mod-melodi - fløjten og rebab’en (en slags violin) udsmykker kernemelodien endnu friere med en slags modmelodier (kontrapunkt). Kun på særlig vigtige toner spiller de samme tone som de andre instrumenter.

Denne musiks form og særlige energi er baseret på skift i tempo, instrumentation og lydstyrke. Typisk skiftes der mellem meget larmende afsnit (domineret af bronzeinstrumenterne), hvor tempoet er medium eller højt, og stille afsnit (domineret af træinstrumenterne og sangerne). Disse afsnit er som regel langsomme, så der bliver plads til mange udsmykninger af meloditonerne.

Gamelanorkestret i dag

Der komponeres stadig konscerter for det klassiske orkester, både for store beætning og for mindre 'kammer-besætninger'.